Viden om rusmidlerne

Novavi Stofrådgivningen har mere end 15 års erfaring med behandling til unge med et skadeligt forbrug af hash, centralstimulerende stoffer og alkohol.

Kokain

Kokain udvindes af bladene fra kokaplanten og indtages typisk som et hvidt pulver. Men det findes også som ’crack’, en basisk form for kokain i hvide, grålige eller brunlige klumper eller flager.

Effekt
Kokain virker stimulerende på centralnervesystemet.
Når man tager kokain, stiger pulsen og vejrtrækningen. Blodtrykket øges og kropstemperaturen stiger.
Det giver en følelse af energi, opstemthed og selvsikkerhed og ofte mærker man ikke sult, tørst og træthed.
Når man er påvirket af kokain, kan man virke selvcentreret og hyperaktiv, pupillerne er store, og musklerne er spændte.
Kokain rusen varer kort. I løbet af en lille time kommer der som regel en nedtur, man kan blive udmattet, irritabel, nervøs, rastløs, indadvendt, nedtrykt og man kan mærke stærk stoftrang. Dette fører ofte til, at man indtager kokain flere gange hurtigt efter hinanden, og hermed øges også risikoen for alvorlige forgiftninger.

Forgiftning
Kokain kan give en dødelig forgiftning med kramper, stop af åndedræt eller hjertesvigt. Tegn på kokainforgiftning er stærk rastløshed sammen med store pupiller, høj puls, hurtigt åndedræt og temperaturstigning. Der kan komme kramper og bevidstløshed. Risikoen for forgiftning bliver endnu større ved store doser og ved gentagen brug flere gange efter hinanden.

Afhængighed
Kokain er stærkt afhængighedsskabende. De hurtige op- og nedture frister hurtigt til, at man tager mere kokain, og så det er nemt at ende i et misbrug, man ikke kan kontrollere.

Abstinenssymptomer
Symptomerne kommer i form af en meget lang nedtur med søvnforstyrrelser, manglende energi, nedtrykthed, irritabilitet, manglende sexlyst og stærk stoftrang. Man kan også få en depression med risiko for selvmord.

Andre bivirkninger
Når man er påvirket af kokain oplever mange at, de let bliver ophidsede og vrede. Nogle bliver voldelige.
Mens brugen af kokain i starten stimulerer lyst til sex, nedsætter jævnlig kokainbrug både sexlyst og potens.
Kokain nedsætter hjernens og hjertets blodforsyning og kan derfor give hjerneskader, hjerteproblemer, rytmeforstyrrelser, hjertestop og åndedrætsvanskeligheder. Kokain, der sniffes, kan give næseblod og efterhånden ødelægge næsens slimhinder. Man kan udvikle alvorlige psykiske symptomer som sygelig mistænksomhed, angst, anspændthed og depression. Samtidig er der risiko for at udvikle en kokainpsykose, som er præget af vrangforestillinger (paranoia og forfølgelsesvanvid), hallucinationer og angst. En kokainpsykose varer nogle uger og kræver psykiatrisk behandling.
Man skal være opmærksom på, at der blandes tilsætningsstoffer i kokain. De to mest udbredte tilsætningsstoffer er livamisol og phenacetin. Livasol er ormekur til dyr som ødelægger immunforsvaret hos mennesker og længere tids brug kan medføre, at kroppen ikke er i stand til at forsvare sig mod infektioner som eksempelvis lunge- eller halsbetændelse. Man kan også risikere dårlig sårheling, og at kropsvævet dør.
Det andet er Phenacetin som er et smertestillende præperat. Phenacetin blev taget af markedet, fordi man fandt ud af, at det var meget kræftfremkaldende og desuden ødelægger nyrerne.

Blandingsbrug
Kokain gør, at man tror, man kan tåle meget mere alkohol end ellers og de to rusmidler bruges ofte samtidig. Men alkohol og kokain virker modsat og blandingen giver en uforudsigelig ruseffekt med stor risiko for aggressive og voldelige handlinger.

Man fristes til at dæmpe nedturenes angst og uro med beroligende midler, fx alkohol, benzodiazepiner, heroin eller lignende, og dermed udvikle et blandingsbrug.

Amfetamin

Amfetamin er kemisk fremstillet og findes som pulver eller piller. På de illegale laboratorier fremstilles mange varianter af piller med udgangspunkt i amfetamins kemiske struktur. Methamfetamin er en variant, der er 3-5 gange stærkere end amfetamin og findes som pulver, piller eller krystaller.

Effekt
Amfetamin virker stimulerende på centralnervesystemet. Derfor giver det en følelse af energi, tjek på tingene og selvtillid. Man bliver som oftest meget aktiv, rastløs, udadvendt, selvcentreret og taler meget. Nogle gange får man trækninger i ansigtet og kroppen. Når man er påvirket af amfetamin kan man komme til at overskride grænser for almindelig opførsel. Man kan blive irritabel og hurtigt vred. Amfetamin undertrykker også kroppens naturlige signaler så sult, tørst og træthed nærmest forsvinder. Efter rusen kan man blive modløs, angst, træt og udmattet. Alligevel kan det være svært at finde ro og sove.

Forgiftning
Amfetamin kan give forgiftning. Symptomerne er hovedpine, svimmelhed, kvalme, feber og eventuelt krampe.

Afhængighed
Kroppen vænner sig til amfetamin, så der skal mere stof til for at få en rusvirkning.

Abstinenssymptomer
Angst, rastløshed, uro, nedtrykthed, mistænksomhed og aggression. Man kan også få en alvorlig depression med risiko for selvmord.

Andre bivirkninger
Når man er påvirket af amfetamin kan man have “kort lunte” og det betyder fx at der er øget risiko for at man bliver voldelig. Hvis man tager amfetamin flere gange med korte mellemrum, kan man få angst og forfølgelsestanker. Længerevarende brug giver risiko for at udvikle en amfetaminpsykose, hvor man ikke kan skelne mellem virkelighed og fantasi. Det betyder for eksempel at man kan føle sig forfulgt og man kan blive farlig for sig selv og andre. En amfetaminpsykose kræver psykiatrisk behandling.

Blandingsbrug
Amfetamin kan give en oplevelse af, at man kan tåle meget mere alkohol end ellers og de to rusmidler bruges ofte samtidig. Men alkohol og amfetamin virker modsat, og blandingen giver en uforudsigelig ruseffekt med stor risiko for aggressive og voldelige handlinger.
Det kan også være fristende at dulme nedturens ubehag med sløvende midler som fx hash, nerve- og sovemedicin og opioider. Derfor fører brug af amfetamin ofte til et blandingsbrug med andre stoffer.

MDMA/Ecstasy

MDMA er et aktivt stof som har mange navne. Det bliver bl.a. kaldt “Molly” “Emma” “E” og det er også det aktive stof i Ecstasy.
MDMA findes også i mange former. Bl.a. piller, pulver, krystaller og det kan også opløses i væsker. Som ecstasy indtages det som pulver i gelatinekapsler eller som piller med forskellige former, farver og logo. Koncentrationen af aktivt stof i pillerne er meget forskellig. Der kan også være flere forskellige andre aktive indholdsstoffer i pillerne, typisk andre stimulerende og eventuelt hallucinogene stoffer.

Effekt
Virkningen af MDMA beskriver mange som en følelse af stor samhørighed med andre og man føler sig mere åben og kærlig. MDMA har en opkvikkende og let hallucinogen virkning. Typisk mærker man ikke træthed, og man oplever lyd og lys mere intenst.
Når man er påvirket af MDMA kan man blive meget tørstig og noget utilpas med kvalme. Man kan opleve muskelspændinger (især i kæbemusklerne), rystelser, svedeture og hjertebanken. Ved høje doser er der risiko for alvorlige kropslige symptomer som dehydrering, kraftig forhøjet legemstemperatur, forstyrrelser af hjerterytmen, højt blodtryk, blødninger og nyresvigt. Efter rusen er man typisk udmattet og nedtrykt i dagene efter. Dette er både en følge af selve stoffet, og af at man typisk har overanstrengt kroppen under rusen.

Forgiftning
MDMA forgiftninger er relativt sjældne, men de kan være dødelige. Der er eksempler på dødsfald selv efter mindre doser MDMA. Symptomerne kan være feber, forhøjet blodtryk, kramper, forvirring og bevidstløshed. En person påvirket af MDMA med symptomer på overophedning skal straks køles af, ved fx at være i et køligt rum, få koldt vand at drikke og på kroppen, og så hurtigt på skadestuen.

Afhængighed
MDMA skaber afhængighed. Efter længere tids brug skal man have større doser for at opnå samme virkning. Med større doser øges bivirkningerne betragteligt.

Andre bivirkninger
Man kan få en dårlig rus med skræmmende hallucinationer, forvirring og panik. Måneder efter en MDMA-rus kan man få ‘flash backs’. Ud over ændringer i centralnervesystemet kan ecstasy give skader på hjerte, nyrer og lever.
Når man har taget MDMA kan ens dømmekraft blive sat ud af spil og man er derfor i øget risiko for at opleve ulykker, have uønsket sex eller på anden måde ikke at tage vare på sig selv.

Blandingsbrug: Alkohol og ecstasy virker modsat hinanden og giver en uforudsigelig rusvirkning.

Cannabis/Hash

Hash stammer fra hampeplanten Cannabis Sativa, og de forskellige former for cannabis – fx hash, marihuana/pot, skunk – kan have forskellig koncentration af det aktive indholdsstof THC. Skunk er oftest flere gange stærkere end hash og pot.

Tendensen er, at indholdet af THC har været stigende de senere år, hvilket potentielt øger risikoen for skadevirkninger.

Effekt
Cannabis sløver og i store doser virker det også hallucinogent. Når man ryger cannabis, kommer rusen inden for få minutter. Når man spiser det, sker det først efter en time. Man mærker hjertebanken, tørhed i øjne og mund, en let svimmelhed og eventuelt kvalme. Man kan blive opstemt og afslappet, men man kan også få en ubehagelig panikoplevelse. Tiden går langsommere, lys og lyd opleves anderledes, ofte mere intenst . Førstegangsbrugere har især risiko for at opleve anfald af stærk angst. Risikoen for angst er større, jo stærkere cannabis.

Man kan se og mærke påvirkningen ved røde øjne, snøvlende tale, sløvhed i bevægelserne, man er fnisende og udadvendt eller indadvendt. Efter rusen oplever man træthed, besvær med at koncentrere sig og initiativløshed. Cannabis nedsætter evnen til at koordinere bevægelser, løse komplekse opgaver og tilegne sig ny viden i op til 24 timer. Cannabis kan måles i urinprøver i 4-8 uger efter indtagelsen.

Forgiftning: Ved for stor indtagelse ad gangen kan cannabis give psykiske symptomer, som fx panikangst eller psykotiske symptomer. Man kan få en forvrænget opfattelse af virkeligheden og kan ikke skelne mellem fantasi og virkelighed. Man kan ikke dø af en for stor dosis, selvom man bliver forgiftet af cannabis.

Afhængighed
Hash er vanedannende. Efter kort tids hyppig brug – fx dagligt i en uge – skal man have mere stof for at opnå samme virkning. Efter ca. 1 måneds hyppig brug kan man opleve ubehag når man holder op.

Abstinenssymptomer
Symptomerne er søvnløshed, nattesved, angst, irritation, rastløshed, koncentrationsbesvær og dårligt humør. De kan vare flere uger, men bliver bedre i løbet af ca. 10 dage.

Andre bivirkninger
Cannabis nedsætter opmærksomheden, hukommelse, indlærings og koordinationsevne. Ved regelmæssig brug af cannabis kan man blive mere sløv, langsom og ligeglad. Man kan miste initiativ og koncentration og nogle bliver nedtrykte. Det kan blive sværere at løse problemer. Mange unge med stort hashforbrug ‘går i stå’ i deres personlige udvikling og sociale liv. Cannabis kan også udløse og forværre psykoser og depressioner. Jævnlig cannabisrygning skader luftveje og lunger, og det kan på sigt give bronkitis, KOL og øge risikoen for kræft. Cannabisrygning kan desuden nedsætte sædkvaliteten.

Blandingsbrug
Sløvhed ved cannabis bliver forstærket, hvis man samtidig tager nerve- og sovemedicin, alkohol, heroin eller andre sløvende midler, hvilket øger risikoen for ulykker. Kombinationen af cannabis og hallucinogene stoffer gør den hallucinogene virkning endnu mere uforudsigelig, hvilket også giver større risiko for psykiske skader.

PSILOCYBINSVAMPE, LSD, KETAMIN

Hallucinogener er et fælles ord for en meget lang række forskellige stoffer. Nogle er kemisk fremstillede som fx LSD, mens andre findes i planter, fx psilocybin i svampe. Ketamin er et bedøvelsesmiddel, men bliver brugt som rusmiddel på grund af dets kraftige hallucinogene virkninger.

Effekt
De hallucinogene stoffer giver en rus med en kraftig forvrængning af sanseindtryk, tankegang og stemning. Man er i en slags psykoselignende tilstand. Sanseindtryk bliver forvredne, ustabile og påtrængende. Oplevelsen af kroppen kan forandre sig og tankerækker kan blive brudte så man f.eks kan føle angst og lykke samtidigt. Rusen kommer ½-1 time efter indtagelsen, afhængigt af hvilket stof det drejer sig om og måden det indtages på. Man får ofte kvalme og bliver søvnig ved rusens start. Der kommer også en let stigning i temperatur, puls og blodtryk. Pupillerne udvides. I visse tilfælde varer rusoplevelsen meget længe på en mareridtslignende måde – de såkaldte ’bad trips’. Rusoplevelser kan også vende tilbage i glimt lang tid efter, at en person har indtaget hallucinerende stoffer, det kaldes ’flash backs’. Både ’bad trips’ og ’flash backs’ opleves som meget ubehagelige.
Det særlige for ketaminrusen er, at kroppen er følelsesløs med nedsat muskelfunktion, og man kan sidde og stirre stift frem for sig. Ved snifning af ketamin indtræder rusen i løbet af 5 minutter. Det er hurtigere end ved øvrige hallucinogener. Efter indtagelse af høje doser af ketamin er rusen beskrevet som ’ketaminhullet’ eller ”The K-hole” med ’ud af kroppen’- og nærdødsoplevelser.

Forgiftning
Dosis afhænger af, hvilket stof der er tale om – LSD indtages i mikrogram, mens svampe indtages flere gram ad gangen. Under alle omstændigheder øger overdosering risikoen for paniktilstande. Ved angst og forvirring er det vigtigt at afskærme personen i rolige omgivelser. Ved et alvorligt ’bad trip’ skal man søge hjælp på nærmeste skadestue, da der kan være behov for beroligende behandling. Ved meget høje doser kan der opstå en livstruende forgiftning med høj puls og temperaturstigning; her skal man straks på skadestuen.

Afhængighed
Hvis man tager hallucinogener jævnligt, skal der hurtigt større og større doser til at opnå samme rusvirkning.

Andre bivirkninger
Ulykker som dødelige faldulykker og selvmord er en stor risiko ved hallucinogener, fordi virkelighedsopfattelsen forvrænges. Både angst, panik og aggression kan forekomme som udslag af fantasi. Brug af hallucinogener giver først og fremmest risiko for at få en psykose med forfølgelsesfantasier. I de fleste tilfælde er der tale om en forbigående psykose af nogle dages varighed, som i nogle tilfælde kan vare længere. Tilstanden kræver lægelig behandling. Personer, der tit tager Ketamin, kan få en betændelsestilstand i (urin)blæren med indre sår som en meget alvorlig komplikation.

Blandingsbrug
Hallucinogener bruges mest af unge, der også har erfaringer med stimulerende stoffer og cannabis. Brug af flere stoffer samtidig øger risikoen for helt ukontrollerede rusoplevelser og forgiftning. Ketamin bør ikke blandes med andre sløvende stoffer som cannabis eller alkohol, da den sløvende virkning forstærkes og øger risikoen for ulykker.

GHB

GHB findes som en farveløs væske, som pulver og som kapsler. Det kaldes ofte ‘fantasy’ eller flydende ecstasy, hvilket er helt misvisende, da stoffet modsat ecstasy virker sløvende.

Effekt
I små doser kan GHB give en afslappet eufori, men også hukommelsestab og søvnighed. I større doser er det stærkt sløvende og søvnfremkaldendende og man kan komme i en tilstand hvor man bliver meget forvirret og omtåget. GHB kan også give pludselig bevidstløshed.

Forgiftning
Der er stor risiko for alvorlig eller dødelig forgiftning med GHB, særligt hvis det indtages sammen med alkohol eller andre sløvende midler, hvad der er almindeligt. GHB er blandt andet farligt, fordi det let overdoseres. Der er kun en lille forskel mellem den dosis, der giver en rus, og den dosis, der giver en forgiftning.

Afhængighed
Man kan blive afhængig af GHB, så man har brug for mere af stoffet for at få en rus eller hyppigt må indtage stoffet (hver 2. -3- time) for at undgå abstinenser.
Regelmæssig brug af GHB kan resultere i afhængighed hvor man risikerer at opleve panik og søvnproblemer og ubehag, hvis man vil ud af afhængigheden og tage en kold tyrker. Abstinenserne kan være livstruende.

Blandingsbrug:
Det er særligt farligt at tage GHB mens man er påvirket af alkohol og andre sløvende stoffer, da de forstærker hinandens virkning, hvilket kan resultere i en forgiftning, der kan være dødelig, hvis ens vejrtrækning stopper. Blandes GBH med stoffer som amfetamin og ecstacy er der risiko for kramper.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder direkte i din inbox