MDMA og Ecstasy

MDMA findes også i mange former. Bl.a. piller, pulver, krystaller og det kan også opløses i væsker.
Viden om

MDMA/Ecstasy

MDMA er et aktivt stof som har mange navne. Det bliver bl.a. kaldt “Molly” “Emma” “E” og det er også det aktive stof i Ecstasy. 

MDMA findes også i mange former. Bl.a. piller, pulver, krystaller og det kan også opløses i væsker. Som ecstasy indtages det som pulver i gelatinekapsler eller som piller med forskellige former, farver og logo. Koncentrationen af aktivt stof i pillerne er meget forskellig. Der kan også være flere forskellige andre aktive indholdsstoffer i pillerne, typisk andre stimulerende og eventuelt hallucinogene stoffer.

Effekt

Virkningen af MDMA beskriver mange som en følelse af stor samhørighed med andre og man føler sig mere åben og kærlig. MDMA har en opkvikkende og let hallucinogen virkning. Typisk mærker man ikke træthed, og man oplever lyd og lys mere intenst.

MDMA rusen indtræder 15-30 minutter efter indtaget. Rusen aftager 3-6 timer efter indtag.

Når man er påvirket af MDMA kan man blive meget tørstig og noget utilpas med kvalme. Man kan opleve muskelspændinger (især i kæbemusklerne), rystelser, svedeture og hjertebanken. Ved høje doser er der risiko for alvorlige kropslige symptomer som dehydrering, kraftig forhøjet legemstemperatur, forstyrrelser af hjerterytmen, højt blodtryk, blødninger og nyresvigt. Efter rusen er man typisk udmattet og nedtrykt i dagene efter. Dette er både en følge af selve stoffet, og af at man typisk har overanstrengt kroppen under rusen.

Blandingsbrug

Alkohol og ecstasy virker modsat hinanden og giver en uforudsigelig rusvirkning.

et kokain misbrug har farlige bivirkninger og er vanedannende

Forgiftning

MDMA forgiftninger er relativt sjældne, men de kan være dødelige. Der er eksempler på dødsfald selv efter mindre doser MDMA. Symptomerne kan være feber, forhøjet blodtryk, kramper, forvirring og bevidstløshed.

En person påvirket af MDMA med symptomer på overophedning skal straks køles af, ved fx at være i et køligt rum, få koldt vand at drikke og på kroppen, og så hurtigt på skadestuen.

Afhængighed

MDMA er afhængighedsskabende. Efter længere tids brug oplever mange, at de skal have større doser for at opnå samme virkning. Med større doser øges bivirkningerne.

Andre bivirkninger

Man kan få en dårlig rus med skræmmende hallucinationer, forvirring og panik. Måneder efter en MDMA-rus kan man få ‘flash backs’. Ud over ændringer i centralnervesystemet kan ecstasy give skader på hjerte, nyrer og lever.

Når man har taget MDMA kan ens dømmekraft blive sat ud af spil og man er derfor i øget risiko for at opleve ulykker, have uønsket sex eller på anden måde ikke at tage vare på sig selv.