Lattergasmisbrug - Tegn & Symptomer
Stofmisbrug
Lattergasmisbrug – Tegn & Symptomer

stofmisbrug

Lattergasmisbrug – Tegn & Symptomer

Lattergas misbrug - Gratis professionel hjælp og rådgivning

Afhængighed og bivirkninger

Lattergas som rusmiddel kommer fra gaspatroner, som er produceret til bl.a. flødeskumssifoner. Det er stærkt vanedannende og kan lede til et lattergasmisbrug.

Lattergassen fra disse patroner er forskellig fra den lattergas, som bruges i sundhedssystemet som smertestillende. Lattergas som lægemiddel er opblandet med ilt. Inhalering af gas direkte fra gaspatroner kan derfor have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser.

Det kemiske navn for lattergas er dinitrogenoxid, og den kemiske formel er N2O.

Effekt af lattergas

Lattergas som rusmiddel bliver inhaleret direkte fra gaspatronerne eller fra en ballon, som er fyldt med gassen fra patronerne. Enkelte inhalerer også gassen gennem en flødeskumschifon.

Effekten kan minde om at blive fuld af alkohol. Det hæmmer dit centralnervesystem, og man bliver derfor svimmel, får usikre bevægelser og bliver opstemt og vrøvlende. Lattergas hører under kategorien sløvende stoffer.

Rusen er ret kort, ofte 1-2 minutter, hvilket kan få nogle til at indtage flere patroner efter hinanden for at opnå en længere rus.

Novavi Stofrådgivningen

“Jeg ved ikke, hvorfor vi tog lattergas. Det var dumt. Men alle gjorde det – og jeg fik lyst til at prøve andre stoffer. Jeg er egentlig vildt bange for stoffer, men de trækker i mig. Det er nok noget med, at det hele skal være vildere, vildere og vildere. Men nu er det for vildt.”

Ung, der har været i forløb hos Novavi Stofrådgivningen

Blandingsbrug

Hvis man indtager lattergas fra gaspatroner, samtidig med at man drikker alkohol eller andre sløvende rusmidler som benzodiazepiner og opioider, giver det en forøget risiko for iltmangel, fordi de nævnte rusmidler påvirker hjernens evne til at reagere på iltmangel.

Forgiftning

Det kan have alvorlige konsekvenser for helbredet, hvis du indtager lattergas. Da patronerne indeholder ren gas, kan der ved indtag opstå iltmangel, fordi gassen fortrænger ilten i dine lunger.

I yderste konsekvens, kan ren lattergas medføre dødsfald, fordi mangel på ilt kan betyde, at man bliver kvalt. Når gassen frigives, er gassen endvidere ekstrem kold, og gassen kan derfor forårsage forfrysninger i mund, i lunger og på stemmebånd.

Sådan kommer du i behandling

Gratis behandling og frit valg.

Afhængighed

Man mener ikke, at man kan blive decideret afhængig af lattergas. Men nogle søger den kortvarige rus igen og igen, og derfor kan man ende med at tage store mængder lattergas på en aften. Og det er i de tilfælde, man ser de alvorlige forgiftningstilfælde. 

Andre bivirkninger

Misbrug af lattergas kan give skader i forhold til føleforstyrrelser, koordinations- og balanceproblemer og nerveskader. Årsagen til skaderne skyldes bl.a., at en massiv brug af lattergas går ind og deaktiverer det B12-vitamin, man har i kroppen, så man får B12-vitaminmangel.

Udover neurologiske skader kan mangel på B12-vitamin også medføre, at man kommer til at lide af blodmangel.

Behandling af lattergasmisbrug

For fagpersoner