Er du forælder til en ung med et stofmisbrug

Hvis dit barn har et misbrug af hash, kokain eller andre stoffer, er der mulighed for behandling hos Novavi Stofrådgivningen.

Forælder til en stofmisbrug?

Mange unge udforsker forskellige rusmidler som fx. hash i en kort periode og stopper så af sig selv igen. Men nogle oplever at have svært ved at styre det og det kan give problemer i forhold til den unges dagligdag, kontakt til forældre, skole osv. Hvis du tænker, det gør sig gældende for dit barn, har det muligvis brug for hjælp.

Det er kommunen, der skal bevilge og betale for behandlingsforløb.

I Danmark er der frit valg af behandlingstilbud og vi har en lov om behandlingsgaranti indenfor 14 dage. Derfor skal kommunerne tilbyde et behandlingstilbud indenfor 14 dage fra den dag, man som borger kontakter dem.

Vil du høre mere om vejen til at en ung kommer i behandling hos os, så er du velkommen til at kontakte vores visitator Isabella Koppel, +45 51 48 99 79

Novavi Stofrådgivningen tilbyder alle forældre til indskrevne unge ml. 15-30 år, at deltage i en forældregruppe og efterfølgende kan man, hvis man har lyst, fortsætte i en selvhjælpsgruppe.

er du forældre til et ungt med et stofmisbrug

Vi tilbyder også individuel forældre/familie rådgivning og terapi. Man skal ansøge kommunen om bevilling af samtalerne og man kan også betale dem selv.

For deltagelse i forældregruppe og eller individuelle samtaler gælder det, at den unge skal være indforstået med det.

Forældreinddragelse i misbrugsbehandlingen

Som udgangspunkt vil vi gerne inddrage forældrene i den unges misbrugsbehandling og samtidig er det vigtigt for os, at det sker i overensstemmelse med den unges ønsker, så vi ikke mister den gode relation til den unge. Hvis den unge er over 18 år, skal den unge godkende at vi samarbejder med forældrene, hvilket betyder, at hvis den unge ikke vil have at vi samarbejder med forældrene, så er vi ifølge loven underlagt tavshedspligt.

forældreinddragelse hos novavi stofrådgivningen
Hvis den unge er under 18 år, har man ret til som forældre at blive inddraget.

– Forældre til hjemmeboende børn under 18 år tilbydes en samtale, hvor de bliver informeret om vores behandlingstilbud og vores tilgang, og hvor det fremtidige samarbejde drøftes.

– Alle forældre der har en ung der går i behandling, bliver tilbudt at deltage gratis i en forældregruppe.

– Forældre kan få individuelle samtaler. Disse samtaler skal betales at forældrene selv eller gennem at de bevilges af kommunen, som så betaler for samtalerne.

– Hvis man som forælder har brug for at komme i kontakt med Stofrådgivningen vedr. ens barns behandling, skal man rette henvendelse til den unges behandler eller den der er behandlingskoordinator på den unges sag.

– Forældre der ikke har et barn indskrevet kan købe samtaler hos os. Det er der mange der gør, hvis de er i tvivl om, hvordan de skal få deres barn i tale eller hjælpe det med et for stort forbrug af rusmidler. 

Forældregruppe

Forældregruppen er et tilbud til forældre, der har en ung indskrevet i Novavi Stofrådgivningen. I gruppen får rådgivning og støtte så de kan være der bedst muligt for deres børn, mens de går i behandling.

I forældregruppen er der mulighed for at dele de erfaringer og følelser, der er forbundet med at være forældre til en ung, der bruger rusmidler. Derudover formidler vi blandt andet konkret viden om:

  • Hvordan vi tænker om behandling og hvordan, vi håndterer den i praksis.
  • Stofferne, afhængighed og adfærd.
  • Håndtering af samtaler, dialog og konflikter.
  • Ungdomsliv og ungeperspektiver på verden.

Forløbet strækker sig over fire gange med ca. to unges mellemrum. Gruppen består af ca. 8 forældre og den ledes af en medarbejder fra Novavi Stofrådgivningen. Der er ikke løbende optag i gruppen, hvorfor vi opstarter en ny gruppe ca. 3 gange årligt og det er gratis for forældrene at deltage.

Hvor og hvornår:
Møderne foregår i Novavi Stofrådgivningens lokaler, i tidsrummet fra klokken 17.00 – 19.00.

Yderligere informationer på tlf. +45 30 59 37 33.

novavi stofrådgivning er i tæt samarbejde med kommunerne

Dette har andre forældre sagt om at deltage i en forældregruppe:

Det er også det der med at høre hinandens historie, og så reflektere over det (…), altså det at kunne genkende sig selv i det man hører og så kunne bruge det. (…) så sker der en refleksion hen af vejen, så man selv får lavet sig nogle redskaber igennem de andres historier”

En anden siger:
”…Jeg tænker, det er den magtesløshed. Altså at møde nogen som har oplevet samme magtesløshed… der er noget, der er ens for os”.

Forældresamtaler

Individuelle forældresamtaler er rettet mod forældre, der har brug for støtte, sparring og vejledning i forhold til hvordan de bedst muligt kan agere og støtte deres barn, når det har et hashmisbrug eller stofmisbrug.

søger du hjælp til at kommer ud af et stofmisbrug kan du kontakte novavi stofrådgivningen

Samtalerne tager udgangspunkt i forældrenes konkrete behov for hjælp, og de varetages af en af Novavi Stofrådgivningens medarbejdere.

Prisen pr. konsultation er kr. 1.096,-.

Hvis du ønsker, at søge kommunen om at betale samtaler er forløbet som følger:

  1. Du skal selv ansøge kommunen om de vil bevilge samtalerne.
  2. Hvis kommunen bevilger samtalerne, skal de sende betalingstilsagn til Novavi Stofrådgivningen med oplysning om hvor mange samtaler de bevilger.
  3. Herefter kontakter vi dig, og samtalerne gå i gang.

For yderligere information kontakt Novavi Stofrådgivningen på tlf. 3059 3733.

Download materiale om
gratis og anonym stofrådgivning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder direkte i din inbox