Dokumentation og statistik

I Novavi Stofrådgivningen lægger vi vægt på at dokumentere resultaterne af vores behandlingsforløb.

Vi udarbejder som udgangspunkt en statusrapport for den unges forløb hv. 3 måned, som vi fremsender til den bevilgende myndighed. De unge gennemlæser og kommenterer så vidt muligt statusrapporter inden de sendes af sted.

Evaluering af Novavi Stofrådgivningen
Vi er desuden optaget af at dokumentere vores resultater og screener derfor unge ved hjælp af UngMap ved indskrivning samt udfylder et skema med henblik på udskrivningsstatistik, når den unge afslutter et forløb.

Såfremt kommunen ønsker det, kan vi derfor løbende trække statistik vedr. deres unge som er udskrevet i forhold til:

  • Behandlingslængde
  • Status for stofbrug
  • Boligsituation
  • Indtægtskilde
  • Om de unge er diagnosticeret

Socialt tilsyn

Vores seneste tilsynsrapport kan læses her.

Opfølgning efter endt behandling
Såfremt kommunen ønsker det, udfører Novavi Stofrådgivningen en opfølgning på borgerens behandling  senest 1 måned og igen 6 måneder efter endt behandlingsforløb i Novavi Stofrådgivningen. De unge som er omfattet af opfølgningen, er unge der har afsluttet et behandlingsforløb med status:

  • Færdigbehandlet
  • Udskrevet til andet tilbud
  • Udskrevet til hospital
  • Udskrevet med anden årsag

Der følges op på:

  • Stofbrug
  • Risiko for tilbagefald
  • Fysiske- og psykiske forhold
  • Boligsituation
  • Uddannelse/arbejde
  • Familie/netværk

Ved opfølgningen forsøges kontakt til den unge 2 gange. Såfremt det ikke er muligt at få fat i den unge, orienteres  kommunen herom. Opfølgningen er dækket af den unges behandlingsaftale, og der faktureres derfor ikke herfor.

Her kan du hente vores materiale på stofrådgivningen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder direkte i din inbox