Beskrivelse af behandlingstilbud i Novavi Stofrådgivningen

Et visitationsforløb påbegyndes ved at der aftales tid til en visitationssamtale. Til samtalen er pårørende og sagsbehandler velkomne til at deltage, hvis den unge er indforstået heri. Til samtalen gennemgås den unges baggrund for at søge hjælp og den unge præsenteres for Novavi Stofrådgivningens behandlingstilbud. Herefter beslutter den unge om han/hun ønsker behandling, ligesom visitator udarbejder et visitationsoplæg til sagsbehandler.

Behandlingen tager udgangspunkt i den unges oplevelse af og forklaringer på eget forbrug, samt i den unges historie, opvækst, miljø, relationer og udvikling. Gennem det fokus opbygges en relation, der gør det muligt at arbejde psykologisk, samtidig med at der opnås indblik i:

Hvordan den unge strukturerer sine tanker og sin livsfortælling.
Om den unge har oplevelser/fornemmelser der tyder på traumer eller psykiatriske problematikker, som skal undersøges nærmere gennem samtale eller test.

Den psykologiske behandling retter sig også mod at hjælpe de unge til at (gen)opbygge deres selvværd, at begynde at turde drømme, selvom det indebærer mulighed for fiasko, og hjælp til at opbygge nære relationer til familie og et ikke misbrugende netværk.

I arbejdet med reduktion og ophør af skadeligt forbrug drøftes følgende tre områder med de unge:

Konsekvenser ved at ryge hash og tage stoffer – ofte ser de unge ikke deres forbrug som skadeligt, når de starter i behandling.
Fordele og ulemper ved forbruget – de unge får hjælp til at se begge dele og psykologerne anerkender, at det er de unges virkelighed.
Ambivalens – det er naturligt for de unge, at de den ene dag har mod på at reducere og den næste er det, det sidste de kan overskue. Ambivalensen er helt normal og den bruges direkte i det psykologiske arbejde.

Det er forskelligt hvad der ligger til grund for de unges forbrug, derfor anvendes den metode, som er mest brugbar i den enkelte unges problematik. Psykologerne gør fx brug af:

En psykodynamisk tilgang i forhold til uhensigtsmæssige mønstre i den unges liv.
En kognitiv tilgang kan være god, hvis det er angstproblematikker, der er på spil for den unge.
Eksistentiel terapi hvis der er følelsesmæssige problematikker, der kræver det.
En konfronterende tilgang i det terapeutiske rum, hvor det der sker mellem den unge og psykologen bruges efterfølgende i udviklingsarbejdet.

Psykologerne bidrager ved tværfaglige møder med psykologisk viden, undersøgelser og test. 

Behandlingen er en kombination af samtaler og aktiviteter som fx hjælp til praktiske ting og til at opstarte en fritidsaktivitet.

Behandlingen foregår i de unges eget miljø, hvor de støttes i at få en hverdag med bolig, uddannelse, job, fritid og helbred på lige fod med andre unge.

Behandlerne er trænede i at møde unge, som er ambivalente, som ikke selv magter at møde ind til behandling, og som har særlige sociale eller psykiske problemer.

De udgående behandlere fokuserer i opstarten på, at få skabt en god og tryg relation til den unge gennem:

At tale med den unge om hverdagsting, som den unge er optaget af.
At rumme og forsøge at forstå den unges perspektiv.
At forsøge at forstå den unge.
At hjælpe den unge med at sætte ord på det, der er svært.
At støtte den unge i at sætte ord på drømme om forandringer.

Derefter arbejder de sammen med de unge med det skadelige forbrug og årsagerne dertil. Og sideløbende arbejder de med at styrke de unges livskvalitet, da det ofte er med til, at de får lyst til at ryge lidt mindre eller tage lidt færre stoffer. Når de unge er parate, arbejdes der mere direkte med reduktion af forbrug gennem:

Afprøvning af ”hashfrie” dage eller at reducere med fx en enkelt joint.
Døgnhjul – kortlægning over hvornår de ryger, hvornår de sover etc. da det giver et visuelt overblik, som er lettere for dem at tale om.
Forandringscirklen – udarbejdelse af konkrete planer, hvor der ses på mål, tidsplan, handleplan og nødplan.
Undervisning i mulige abstinenser ved rygestop – så som angst, følelse af at man bliver dummere, hvilke dage der er værst etc.

Tilgangen i den udgående misbrugsbehandling er løsningsfokuseret. Behandlerne ser på hvilke konkrete praktiske udfordringer, de unge har brug for støtte i forhold til, samtidig med at de indhenter gavnlig viden om symptomer, der kalder på videre undersøgelse og eller inddragelse af andre behandlere.

De udgående fungerer desuden som ”stabile gennemgående voksne” i de forløb, der løber over længere tid og i forløb hvor der også bliver inddraget psykologi, psykiatri eller socialrådgivning.

Stofrådgivningens psykiatere varetager basisbehandling til unge der er karakteriseret ved:

Unge der allerede er udredt og har behov for psykiatrisk behandling kombineret med misbrugsbehandling
Unge med misbrugs- og psykosomatiske symptomer eksempelvis hjertebanken og abstinenser
Unge hvor der er mistanke om en psykiatrisk diagnose, men hvor det ikke er muligt at udrede
Unge med psykoselignende symptomer

Stofrådgivningen udredningsforløb inkl. basisbehandling tilbydes i tilfælde, hvor der er mistanke om, at der kan ligge en psykiatrisk diagnose til grund for den unges skadelige forbrug af rusmidler. Denne mistanke kan eksempelvis være opstået på grund af, at den unge oplever svigtende koncentration, angst, stress/belastning, følelsesmæssige vanskeligheder, kognitive vanskeligheder, depression eller opmærksomhedsvanskeligheder.

De unge som udredes i Stofrådgivningen har ofte en særdeles kompleks problemstilling bestående af eksempelvis en belastet opvækst, svigt, misbrug, underliggende psykologiske og psykiatriske vanskeligheder (dobbelt diagnoser), der nødvendiggør en grundigere udredning men som også forudsætter oparbejdelse af en tillidsfuld relation.

Der tages i forløbet hensyn til, at de unge ind imellem møder op påvirkede, hvilket betyder at test må udskydes, eller at de på grund af deres livs omstændigheder ikke er mødestabile.

Der tages i udredningsforløbet altid forbehold for det aktive misbrugs omfang i det diagnostiske arbejde, men da en del af de unges psykiske vanskeligheder er baggrunden for deres misbrug, og der således er tale om en form for selvmedicinering, er det nødvendigt, at de unge udredes og evt. medicineres før de kan komme ud af deres misbrug. Udredningen er derfor også tilrettelagt således, at der sikres den nødvendige dokumentation ved indhentning af akter fra tidligere samt interviews vedr. den unges funktionsniveau før og efter aktuelle misbrug af pårørende eller andre personer der har og tidligere har haft en tæt relation til den unge. Derudover tilstræbes det at testning og interviews udarbejdes i faser, hvor den unge har reduceret misbrug.

Såfremt det alligevel viser sig, at den unge har et så massivt misbrug, at det ikke er muligt at foretage en psykologisk-psykiatrisk udredning, forsøger vi at motivere den unge til at reducere deres forbrug, inden vi går i gang.

Forløbet skal derfor også opfattes som et behandlingsforløb sidestillet med vores andre behandlingstilbud, dog med fokus på at få den unge psykiatrisk-psykologisk udredt samt at få udarbejdet en psykiatrisk/psykologisk erklæring.

I forløbet vil psykiater og psykolog undervejs forholde sig til:

Er der et psykisk problem, hvad problemet indeholder, hvor længe der har været problemer af den art og hvilken betydning problemet har i hverdagen
Den unges historie, det tidligere funktionsniveau indenfor sociale relationer, uddannelse/fritid og familiære relationer
Gennemgang af tidligere undersøgelser

Der vil udover behandlingen også blive foretaget psykiatriske interviews PSE samt foretaget relevante psykologiske test:

Wais IV: Testning af intelligens for dem over 18 år
WISC III: Testning af intelligens for dem under 18 år
Neo-pir: Personlighedstest der kan bruges til at belyse hvilke personlighedstræk, der kan stå i vejen for, at den unge udvikler sig efter eget ønske
Brief: Vurdering af eksekutive funktioner
Diva: Et interview, der bruges til udredning og diagnosticering af ADHD
Tova: Vurdering af opmærksomheds- og impulskontrolprocessor

Psykolog og psykiater vil løbende og afslutningsvist i forløbet drøfte grundlaget for at stille en diagnose og skrive erklæringen som resultat af diverse tests og samtaler undervejs i forløbet.

Erklæringen vil indeholde:

Vurdering af den unges psykiske tilstand
En diagnose som konklusion på udredningsarbejdet
Forslag til videre behandling: medicinsk, pædagogisk og terapeutisk

Udrednings- og behandlingsforløbet ser overordnet således ud:

Forsamtale med psykolog, hvorefter psykolog og psykiater lægger en plan for forløbet.
Den unge møder til ugentlige samtaler hos enten psykolog eller psykiater, hvor der udover samtaler, vil blive foretaget tests hos psykolog og interviews hos psykiater.
Psykolog og psykiater og evt. øvrige behandlere drøfter grundlaget for at stille diagnosen og skriver erklæringen som resultat af udredningen.
Resultatet af udredningen tales igennem med den unge og evt. den unges forældre, hvorefter der afholdes et tilbagemeldingsmøde med relevante samarbejdspartnere.

Efterbehandlingen i Stofrådgivningen tilrettelægges individuelt alt efter hvor langt den unge er i sit forløb. Efterbehandlingen er som udgangspunkt et afsluttende forløb på 3-6 måneder, hvor der følges op på det forgangne behandlingsforløb samt arbejdes med at få skabt et meningsfuldt liv for den unge efter stofferne, herunder tilbagefaldsforebyggelse, brobygning til eventuelle andre tilbud, etablering af netværk, fremtidig beskæftigelse m.m.